Steen Wrist
dansk politiker fra Socialdemokratiet / From Wikipedia, the free encyclopedia
Steen Wrist Ørts (født 9. december 1980 i Harboøre) er en dansk kommunalpolitiker, der i perioden fra 1. januar 2021 til 23. april 2024 er borgmester i Fredericia Kommune, valgt for Socialdemokratiet.
Steen Wrist | |
---|---|
Borgmester i Fredericia Kommune | |
Embedsperiode 1. januar 2021 – 23. april 2014 | |
Foregående | Jacob Bjerregaard |
Efterfulgt af | Christian Bro |
Personlige detaljer | |
Født |
9. december 1980 (43 år) Harboøre, Danmark |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Steen Wrist var af medlem byrådet i Fredericia fra 2013[1] til han fratrådte som borgmester i 2024. Han overtog borgmesterposten som følge af partifællen Jacob Bjerregaards afgang fra posten. Wrist blev valgt som borgmesterkandidat af en enig socialdemokratisk byrådsgruppe den 9. december 2020.[2] På et senere byrådsmøde 30. december 2020 i Fredericia Kommune udtrådte Jacob Bjerregaard af byrådet og dermed også sit borgmesterembede. Et enigt byråd valgte Steen Wrist som ny borgmester pr. 1. januar 2021.[1] Særligt de første måneder i stolen blev præget af, at der blev fremlagt en advokatundersøgelse af Jacob Bjerregaard, at flere ledende embedsmænd stoppede samt at Sydøstjyllands Politi også granskede Jacob Bjerregaard-sagen.
Han meddelte i januar 2024, at han ikke genopstiller som Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2025 samt at han overvejer, om han overhovedet stiller op til yderligere en periode i byrådet.[3] 17. april samme år meddelte han, at han ville trække sig på et ekstraordinært byrådsmøde senere samme måned idet han havde fået job som forstander for kursuscentret Laugesens Have.[4] Han fratrådte som borgmester og udtrådte af byrådet 23. april 2024.[5][6]