Småland
sydsvensk landskab / From Wikipedia, the free encyclopedia
Småland er en historisk provins (landskap) i den østlige del af Götaland i det sydlige Sverige, som i nord har grænse til Östergötland, i syd til Skåne og Blekinge, i vest til Halland og Västergötland, og i øst kyst mod Østersøen. Det højeste punkt er Tomtabacken på 377 meter over havet. I Småland indgår hele Kronobergs län, større dele af Jönköpings län samt fastlandsdelen af Kalmar län. Smålands areal er 29.330 km², og indbyggertallet 708.986. Smålands tre største byer er Jönköping, Växjö og Kalmar.
Småland | |
Data | |
---|---|
Landsdel: | Götaland |
Län: | Jönköpings län, Kalmar län, Kronobergs län, Hallands län og Östergötlands län |
Areal: | 32.076 km² |
Indbyggere: | 710.409 [1] (2005) |
Befolkningstæthed: | 22 indbyggere pr. km² |
Højeste punkt: | Tomtabacken |
Største sø: | Bolmen |
Til Småland medregnes også dele af Östergötlands län (Tryserums, Östra Eds, Gärdserums og Hannäs sogne) samt dele af Hallands län (Femsjö, Färgaryds, Jälluntofta, Långaryds og Södra Unnaryds sogne og dele af Västra Torups sogn).
Størstedelen af Småland tilhører Växjö stift. Sognene i Västerviks kommune, den nordlige del af Oskarshamns kommune (Kristdala og Misterhult), samt hele Vimmerby, Hultsfreds, Eksjö, Aneby og Tranås kommuner tillhører Linköpings Stift. Mindre dele af Jönköpings kommune (Norra Mo) og Gislaveds kommune (Norra Hestra, Stengårdshult, Norra Unnaryd, Öreryd og Valdshult) hører til Skara Stift.
Småland er et af Sveriges sørigeste områder. I dalene og omkring søerne har man gennem århundreders slid ryddet jorden for sten. Stensatte gårde og stenvarder er monumenter over hårdt arbejde. Ældre tiders landskaber var mere åbne; man holdt nåleskovene på afstand ved at afbrænde dem samt ved græsning. Jordbruget var langt ind i 1800-tallet det vigtigste erhverv, i særdeleshed på den næringsrige jord på Södra Möreslätten ved Kalmar. Den stenede morænejord i de indre dele af Småland forhindrede bønderne i at finde større opdyrkningsland. I 1800-tallet tørlagde man mange moser for at indvinde jord.
Småland har fået sit navn fordi de mange "små lande" beliggende syd for Öster- og Västergötland, som ikke sluttede sig sammen i et landskapsförbund. Ydre, Kinda, Tveta, Vista, Vedbo, Tjust, Sevede, Aspeland, Handbörd, Möre, Värend, Finnveden og Njudung. Muligvis medregnede man oprindeligt også Öland blandt de "små lande". Ydre og Kinda hører i dag til Östergötland. Hvert af de "små lande" havde eget ting og egen lov.
Begrebet "smålændinge" er der eksempler på så tidligt som i Upplandsloven. Ifølget sagnet udmærker smålændinge sig ved sejhed, opfindsomhed og foretagsomhed. Småindustrier, som dem i Anderstorp, Ekenässjön og Gnosjö, vidner om dette. 1700-tallets interesse for jerntråd fulgtes af nye produkter som hårnåle, kedler, strikkepinde, sikkerhedsnåle og rottefælder. Stormagtstidens krig gav våbenfabrikken Husqvarna gode konjunkturer. Brødrene Lundström åbnede i begyndelsen af 1840'erne Jönköpings Tändsticksfabrik, som blev en verdensindustri.