Slægtskab
From Wikipedia, the free encyclopedia
Slægtskab er det kulturelle system som et menneskeligt samfund bruger til at organisere menneskers relationer til hinanden i konteksten af samfundets familie- og reproduktionsmønstre, og dets kulturelt definerede ideer om hvordan mennesker bliver beslægtet med hinanden. Slægtskab er ofte en central samfundsinstitution der er grundliggende bundet til politiske, juridiske, økonomiske, og religiøse forhold og kønsroller i et samfund, det er også ofte den institution hvorigennem gensides pleje og beskyttelse reguleres. Slægtskabs systemer inkluderer forskellige roller hvor man ved at være i en bestemt rolle også indtager et bestemt socialt forhold overfor en anden person, en rolle som indebærer et sæt forventninger og ansvar. Reproduktion er centralt i de fleste slægtsskabssystemer og forholdet mellem forældre og børn, og de deraf følgende genealogier, kan normalt ses som kernen i slægtskabssystemet, derudover er der store forskelle på hvordan kulturer organiserer relationer mellem slægtninge, disse forskelle afspejler sig i sprogforskelle hvor forskellige sprog kategoriserer slægtskabsrelationer forskelligt. Der er også mange forskellig emåder hvorpå kulturer forstår slægtskabs relationer, foreksempel som værende et biologisk blodsbånd, et juridisk bånd eller simpelthen et fællesskab baseret på at man deler ressourcer og gensidig hjælp og opfatter sig selv som en del af den samme historie.[1] [2]