Skønhed
From Wikipedia, the free encyclopedia
Skønhed forstås i almindelighed som en egenskab ved en ting, som sanses (specielt med synet og hørelsen), og som behager og opløfter sindet hos den, der sanser.[1] Sådanne ting kan for eksempel være et menneske, et landskab, en solnedgang, et maleri eller et musikstykke.
Det modsatte begreb er ”hæslighed”.