Skizotypisk sindslidelse
From Wikipedia, the free encyclopedia
Skizotypisk sindslidelse, Skizotypisk personlighedsforstyrrelse eller blot Skizotypi (Engelsk: Schizotypal personality disorder - STPD) er en mental lidelse præget af alvorlig social angst, tankeforstyrrelse, paranoide forestillinger, derealisering, forbigående psykoser og ofte ualmindelige overbevisninger. Personer med denne lidelse føler ofte ekstremt ubehag med at opretholde tætte relationer med mennesker, primært fordi de tror, at deres nærmeste har negative tanker om dem, så de undgår at danne dem. Særlige talemåder og mærkelige beklædning er også kendetegnede ved lidelsen. De der har skizotypisk sindslidelse kan reagere ualmindeligt i samtaler, undlade at reagere eller tale med sig selv. [1]
Skizotypisk sindslidelse Klassifikation | |
---|---|
Information | |
Navn | Skizotypisk sindslidelse |
Opkaldt efter |
fænotype, skizofreni |
Medicinsk fagområde |
psykiatri, psykologi |
SKS | DF21 |
ICD-10 | F21 |
ICD-9 | 301.22 |
MedlinePlus | 001525 |
ICD-9-CM | 301.22 |
MeSH | D012569 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Skizotypisk sindslidelse er en af skizofreni-diagnoserne (F20-29), kommer til udtryk ved at være en mild form for skizofreni, hvor det primært er de negative symptomer der gør sig gældende. Typisk vil disse symptomer ikke opleves lige så voldsomme i intensitet og varighed som det der opleves ved skizofreni. Skizotypi udløser typisk grænsepsykotiske tilstande, som er psykotiske tilstande der enten er kortere og/eller mindre intense end hvad der oftest opleves ved skizofreni.