Se og Hør
dansk billedugeblad / From Wikipedia, the free encyclopedia
Se og Hør er et dansk ugeblad, der udgives af forlagskoncernen Aller Media.[1] Indholdet har fra begyndelsen været præget af underholdningsbegivenheder og de kendte fra især medieverdenen, herunder privatlivs- og sladderstof.
Se og Hør | |
---|---|
Se og Hørs logo | |
Generelle informationer | |
Type | Ugeblad |
Hovedsæde |
Havneholmen 33 1561 København V |
Oprindelsesland | Danmark |
Grundlagt |
1940 (Det ny Radioblad) 1953 (Se og Hør) |
Udgiver | Aller Media |
Redaktør | Niels Pinborg |
Sprog | Dansk |
Andet | |
Websted | seoghoer.dk |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Se og Hør udkom første gang i 1940 under navnet Det Ny Radioblad.[2] I 1953 skiftede bladet navn til Se og Hør. Bladet begyndte nemlig at bringe udsendelsesoversigter fra det nystartede store medie, fjernsynet. Se og Hør var tidligere det største billedugeblad på det danske marked. I sin storhedsperiode op igennem 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne solgte Se og Hør op mod 350.000 eksemplarer hver uge under ledelse af daværende chefredaktør Mogens E. Pedersen.[3]
I 2014 kom det til offentlighedens kendskab, at Se og Hør havde betalt en IBM-systemoperatør, som arbejdede hos PBS/Nets, for at have udleveret kreditkortoplysninger om offentligt kendte danskere i perioden 2008-2012. Oplysningerne blev anvendt til artikler i Se og Hør.