Pawnee
From Wikipedia, the free encyclopedia
Pawnee (også Paneassa, Pari, Pariki og flere andre varianter) er en nordamerikansk indianerstamme, der tidligere boede langs floderne Platte, Loup og Republican i det nuværende Nebraska. Stammen er delt i fire divisioner: Skidi, chawi, pitahawirata og kitkahahki.[1]:71 De første hvide omtalte dem ofte som (i samme rækkefølge som før) Loup-, Grand -, Tappage - og Republican-divisionen.[2]:4 Deres sprog hører til caddoangruppen.[1]:95 Fra 1875 har stammen holdt til i Pawnee reservatet i Oklahoma.[3]:16