Pauline Worm
From Wikipedia, the free encyclopedia
Pauline Frederikke Worm (født 29. november 1825 i Hyllested, død 13. december 1883 i København) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper.
Pauline Worm | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
29. november 1825(1825-11-29) Hyllested |
Død |
13. december 1883 (58 år) København |
Far | Peter Worm |
Mor | Louise Theodora Petrine Hjort |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pauline Worm var datter af sognepræst Peter Worm og Louise Theodora Petrine Hjort. Hun blev undervist i hjemmet af faren. I 1847-50 var hun huslærerinde i Præstø, hvorpå hun havde en mindre pigeskole, først i Randers og senere en lignende i Aarhus, men hun måtte opgive skoleledelsen, da hun ikke var særligt administrativt eller pædagogisk begavet. Fra 1865 og en lang årrække frem var hun lærerinde i Randers.[1]
Hendes første offentlige optræden var med et digt i Fædrelandet (28. januar 1848) til den nye konge, Frederik 7. I 1851 skrev hun Fire Breve om Clara Raphael og i 1857 en stor roman, De fornuftige, der stærkt hævdede kvindernes ret til selvstændig tænkning og handling i modsætning til slægtninges smålige "fornufthensyn".
Hun var tidligt blevet grebet af tanken om kvindernes ligestilling og kæmpede for den indtil det sidste. Pauline Worm var i 1865 den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag, og hun udgav senere flere småskrifter, samt talrige artikler og digte i blade og tidsskrifter som varm talsmand for modersmålet, fædrelandet og dets forsvar. En digtsamling, Vaar og Høst, udkom i 1864 (2. udgave 1874).
Hun fik ikke større anerkendelse for sit skønlitterære forfatterskab, men opnåede dog at komme på finansloven i 1883 (hendes dødsår).[1]