Nørresundby Bank
From Wikipedia, the free encyclopedia
Nørresundby Bank A/S var en dansk lokalbank med hovedsæde i Nørresundby. Banken fusionerede med Nordjyske Bank den 1. april 2015.
Nørresundby Bank A/S | |
---|---|
Nørresundby Bank | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform |
Aktieselskab NASDAQ OMX: NRSU |
Branche | Bank |
Grundlagt | 29. december 1897 som Banken for Nørresundby og Omegn |
Åbnet | 3. juni 1898 |
Lukket | 31. marts 2015 |
Hovedsæde | Nørresundby |
Nøglepersoner | Adm. direktør Andreas Rasmussen og bestyrelsesformand Mads Hvolby |
Slogan | Frie, nære og ordentlige |
Regnskab | |
Omsætning | 424,195 mio. kr. (2012) |
Resultat | 73,041 mio. kr. (2012) |
Egenkapital | 1.342 mio. kr. (2012) |
Organisation | |
Antal ansatte | 260 (2012) |
Eksterne henvisninger | |
http://alm.nrsbank.dk | |
CVR-nummer | 34790515 |
OpenCorporates | dk/34790515 |
Fodnoter / referencer | |
[1] |
Banken havde inden sammenlægningen 13 afdelinger i og omkring Aalborg og ca. 65.000 kunder (2012). Nørresundby Bank blev stiftet 29. december 1897 som Banken for Nørresundby og Omegn og første afdeling åbnede 3. juni 1898.
Den 10. oktober 2014 offentliggjorde bestyrelsen, at der var indgået aftale med bestyrelsen i Nordjyske Bank om en fusion af de to pengeinstitutter under navnet Nordbank A/S med Nordjyske Bank som fortsættende selskab. Fusionen var dog betinget af aktionærernes godkendelse, og da hovedaktionæren i Nørresundby Bank, Spar Nord, ikke støttede fusionsplanerne, blev disse midlertidigt sat i bero i november 2014.[2] Efter skrinlæggelsen af fusionsplanerne har Spar Nord givet købstilbud på Nørresundby Bank. [3] Fusionen faldt dog på plads den 1. april 2015.