Missionær
medlem af en religiøs gruppe der er sendt ud at evangelisere / From Wikipedia, the free encyclopedia
En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering. Missionærer ses i forbindelse med de missionerende religioner, der har som ideal, at deres tilhængere skal hverve andre til religionen; mest markant kristendommen og islam. De er i modsætning til jødedommen, shinto og parsismen, der ikke bestræber sig på at skaffe nye tilhængere.
I Europa bruges ordet om kristne missionærer. "Missionær"" er afledt af "mission", der kommer af latin missio, som betyder "udsendelse" eller "bortsendelse" – en betegnelse, der stammer fra en passage i Det Ny Testamente, hvor Jesus i Matthæusevangeliet udsender sine tilhængere med ordene: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple[1] – den såkaldte missionsbefaling.