Martinus Rørbye
dansk maler (1803-1848) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Martinus Christian Wesseltoft Rørbye (født 17. maj 1803 Drammen i Norge, død 29. august 1848 København) var en dansk guldalderkunstmaler, kendt for sine landskaber og arkitekturmalerier.
Hurtige fakta Martinus Rørbye Den danske guldalder, Personlig information ...
Martinus Rørbye Den danske guldalder | |
---|---|
Martinus Rørbye, kobberstik af Erling Eckersberg 1852. | |
Personlig information | |
Født |
Martinus Christian Wesseltoft Rørbye 17. maj 1803 Drammen, Norge |
Død |
29. august 1848 (45 år) København, Danmark |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | Christian August Lorentzen, C.W. Eckersberg |
Beskæftigelse | Kunstmaler, grafiker |
Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elever | Louise af Hessen, Jacob Kornerup, Christen Dalsgaard |
Kendte værker | Arrestbygningen ved råd- og domhuset, Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr, Udsigt fra kunstnerens vindue, Udsigt fra Parthenon på Akropolis, Indgangen til præstegården ved Hillested med flere |
Genre | Portrætmaleri, landskabsmaleri, genremaleri |
Bevægelse | Den danske guldalder |
Inspireret af | C.W. Eckersberg |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Thorvaldsen Medaillen (1838) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk
Da Norge gik tabt for Danmark i 1814, flyttede Rørbyes familie tilbage til Danmark. Han begyndte i 1819 på Kunstakademiet som elev af C.A. Lorentzen og fik privattimer hos C.W. Eckersberg.
Rørbye var en af de første malere, der udnyttede det enestående klare lys på Skagen, i maleriet "Strandscene på gamle Skagen med et optrækkende uvejr" fra 1834.[1] Skagen blev et halvt århundrede senere verdenskendt gennem Skagensmalerne, Anna Ancher, Michael Ancher og P.S. Krøyer.