Macellum i Pompeji
markedsområdet ved forum i Pompeji / From Wikipedia, the free encyclopedia
Macellum i Pompeji lå på byens forum og var som markedshal eller -område (macellum) for fødevarer et centralt sted i den antikke by Pompeji. Bygningen blev opført i flere faser. Jordskælvet 62 e.Kr. ødelagde mange områder af Pompeji og efterlod også et beskadet Macellum. Under moderne udgravninger fandt forskerne en bygning, der endnu ikke ved vulkanudbruddet 79 e.Kr. var fuldstændig restaureret.
Af særlig interesse for forskningen er området på Macellums østlige side med den kejserlige kult[note 1]. Det tydeliggør, hvor meget den romerske kejserkult var forankret i romernes liv i det første århundrede. De øvrige rum på østsiden er interessante som eksempler på forbindelsen mellem handelslivet og det offentlige liv. Desuden kan markedet give indsigt i hverdagskulturen blandt andet ved fund af forskellige rester som mad og ting til dagligt brug og behov. Der er også eksempler på romersk vægmaleri.