Låneord
ord lånt i et sprog fra et andet sprog / From Wikipedia, the free encyclopedia
Låneord er et indarbejdet ord hentet fra et andet sprog (modsat arveord, der har været i sproget fra ældste tid).[2] Man kan skille mellem lånord og fremmedord, hvor forskellen er, at låneord i større grad indarbejdes i modtagersproget.
Vikingetidens livlige handelsforbindelser medførte, at de nordiske sprog afgav en mængde sprogstof til andre (såsom de engelske ord law, ill, fellow, husband, hit, take, want, indlånt fra norrønt), og selv optog mange nye ord. Ofte er det ikke muligt at vide sikkert, om et ord er "lånt" eller "arvet".[3]
Låneord kan iblandt fortælle om tidligere sprogtrin i det långivende sprog. Der er mange urnordiske låneord i finsk, hvor de ikke har gennemgået de samme lydændringer som i nordisk, fx kuningas (= konge) og rastas (= drossel), i urnordisk *kuningaR og *trastaR, hvor a-et i suffikset er forsvundet i germansk.