Lyngby Kunstforening
dansk forening af frivillige / From Wikipedia, the free encyclopedia
Lyngby Kunstforening er en forening af frivillige, der i 1952 blev sat i verden for at skabe gensidig forståelse mellem kunstens udøvere og det større publikum, og være bindeled af en mere lokalbetonet karakter mellem kunstnere og befolkningen. [1]
Foreningens formål er at fremme interessen for kunst ved at arrangere udstillinger, møder, arrangementer og kunstrejser. Foreningen kan også yde støtte til kunstneriske projekter og kunstnerisk udsmykning efter forudgående godkendelse på en generalforsamling.
Lyngby Kunstforening vælger blandt bestyrelsens medlemmer udstillingsudvalg bestående af billedkunstnere, arkitekter, designere, m.fl. og udstillerne vælges således ved kunstfaglig censorering. Bestyrelsesmedlemmer varetager ophængning og nedtagning, og pressekontakt. Der indkøbes kunstværker af udstillerne, som bortloddes ved den årlige generalforsamling.
Lyngby Kunstforening udstiller i Portnerboligen ved Sophienholm, Kgs. Lyngby og lejlighedsvis i Cobra-rummet i Staldbygningen.
Lyngby Kunstforening har en samarbejdsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune, som stiller bygningen til rådighed for foreningens udstillingsformål.