Linje A
S-togslinje i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Linje A er en S-togs-linje, som kører mellem Hillerød Station og Hundige Station hhv. Køge Station via København H. Mandag-fredag køres hvert 10. minut i dagtimerne mellem Hillerød og Hundige. Om aftenen køres hvert 20. minut mellem Hillerød og Køge. I weekenderne køres hvert 10. minut i dagtimerne og hvert 20. minut om aftenen mellem Hillerød og Køge. Nat efter fredag og lørdag køres hver halve time mellem Hillerød og Køge.
A | |
---|---|
Linje A på Dybbølsbro Station. | |
Overblik | |
Type | S-togs-linje |
System | S-tog |
Lokalitet | Storkøbenhavn |
Endestationer |
Hillerød Hundige Køge |
Antal stationer | 36 |
Drift | |
Åbnet | 15. maj 1934 (som 1A) |
Ejer(e) | Banedanmark |
Operatør(er) | DSB |
Karakter | Pendlertog |
Rullende materiel | Litra SA og SE |
Teknisk | |
Strækningslængde | 75,5 km |
Antal spor | 2 |
Sporvidde | 1.435 mm |
Elektrificering | Ja |
Strækningshastighed | 120 km/t |
Linjen blev oprettet 15. maj 1934 men fik først sin nuværende betegnelse ved indførelsen af linjebogstaver 14. maj 1950.[1] Fra 1972 blev linjen suppleret af linje Ax, der kun kørte i myldretiden. I 1992 ændredes linje Ax til linje K og kørte herefter i dagtimerne, fra 1993 omdøbt til linje A+. I 2007 nedlagdes denne supplerende linje.
Linje A er den eneste stamlinje, der alle årene har haft samme linjefarve, nemlig blå.