Linje 2A
Buslinje i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Linje 2A er en buslinje i København, der kører mellem Tingbjerg, Gavlhusvej og Refshaleøen (evt. Operaen på Holmen). Linjen er en del af Movias A-busnet og er udliciteret til Arriva, der driver linjen fra sit garageanlæg i Gladsaxe. Med ca. 6,6 mio. passagerer i 2022 er den en af de mest benyttede af Movias buslinjer.[1] Linjen betjener blandt andet Brønshøj, Frederiksberg, Indre By og Christianshavn.
Denne artikel omhandler buslinje 2A i København. For linjen med samme nummer i Aarhus, se A-bus (Aarhus).
2A | |
---|---|
Elektrisk ledbus på linje 2A på Godthåbsvej. | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Kommune |
Københavns Kommune Frederiksberg Kommune |
Fra | Tingbjerg, Gavlhusvej |
Til | Refshaleøen |
Oprettet | 20. oktober 2002 |
Drift | |
Materiel | VDL Citea SLFA 180 |
Linjetype | A-bus |
Trafikselskab | Movia |
Entreprenør | Arriva |
Garage | Gladsaxe |
Link til køreplan | Din Offentlige Transport |
Linje 2A blev oprettet mellem Tingbjerg og Københavns Lufthavn 20. oktober 2002. Ved oprettelsen erstattede den dele af linje 2, 5, 9, 11 og 19. I 2004 blev den afkortet fra Lufthavnen til den nuværende Kastrup st., men derefter var linjeføringen forholdsvis stabil i en årrække. I forbindelse med åbningen af Cityringen og indførelsen af Nyt Bynet blev linjen imidlertid omlagt til Refshaleøen. I december 2019 overgik driften på linje 2A til elektriske ledbusser, der oplades ved endestationerne.