Købstæder i Danmark
From Wikipedia, the free encyclopedia
Købstæder i Danmark var indtil kommunalreformen i 1970 bebyggelser med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken. Disse privilegier indbefattede som regel:
- eneret til håndværk og handel inden for et område, læbælte,
- ret til egen administration (altså adskilt fra oplandets),
- ret til egen domstol,
- fritagelse for visse skatter og endelig
- fritagelse for militærtjeneste/værnepligt.
Derudover kunne eksempelvis religionsfrihed (kendes bl.a. fra Fredericia) være en del af privilegiet.[1]