Kirsebær (frugt)
frugten (for de mest kendte arter se Q165137, eller Q131517) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Kirsebær er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af Fugle-Kirsebær eller Sur-Kirsebær. Navnet stammer fra det græske ”cerasus” (Kirsebærtræ[1]) og det latinske ceresia.
Frugten er 1-1,5 cm i diameter, og når den er moden kan den være gul, rødlig, klart rød, blodrød eller helt sort. Frugtkødet er oftest fast og saftigt med en aromatisk duft og en sød smag (hos surkirsebær syrligere). Midt i frugten er en stenhård kerne, som rummer frøet. Kirsebærstenen er næsten kuglerund og ca. 0,5-0,8 cm i diameter. Kernen indeholder amygdalin, som omdannes til sukker og blåsyre, hvis den bliver beskadiget.