Jyske Lov
From Wikipedia, the free encyclopedia
Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Utlande, hvor frisisk ret gjaldt). De to andre landskabslove var Skånske Lov (ældst) og Sjællandske Lov (næstældst). Alle tre landskabslove blev i 1683 erstattet af Christian 5.s Danske Lov. I hertugdømmet Slesvig var Jyske Lov dog gældende indtil 1. januar 1900,[1] da den tyske Bürgerliches Gesetzbuch trådte i kraft. Enkelte af Jyske Lovs bestemmelser er fortsat gældende i Sydslesvig.[2]
Loven blev givet i Vordingborg på en rigsforsamling i marts 1241.[3][4] I 1590 udstedte regeringen en revideret udgave af loven, der indeholdt en opdatering af sproget og en justering af flere af lovens bestemmelser.[3]
Det er omdiskuteret, hvorvidt loven var Jyllands lov eller om den fandt anvendelse i hele Danmark.[5][6] Loven bliver normalt anset for at være blevet skrevet som landskabslov og således alene gældende for det jyske (og fynske) område.[7][3]