J.F. Willumsen
dansk maler (1863-1958) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Jens Ferdinand Willumsen (født 7. september 1863 i København, død 4. april 1958 i Cannes) var en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring 1900. Han var primært maler, men mestrede de fleste kunstarter og arbejdede desuden som billedhugger, grafiker, keramiker, arkitekt og fotograf.
J.F. Willumsen | |
---|---|
J.F. Willumsen i 1900 | |
Personlig information | |
Født |
7. september 1863 København, Danmark |
Død |
4. april 1958 (94 år) Cannes, Frankrig |
Bopæl | København |
Ægtefæller |
Edith Willumsen (fra 1903), Juliette Willumsen (1890-1902) |
Barn | Jan Björn Willumsen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | P.S. Krøyer, Laurits Tuxen |
Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, grafiker, fotograf, arkitekt, keramiker |
Elever | Benedicte Brummer, Ebbe Kornerup |
Kendte værker | En bjergbestigerske, Vinterdag på Montmartre, Jotunheim |
Genre | Portræt |
Bevægelse | Symbolisme, Pont-Aven-skolen |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prins Eugens Medalje (1947) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
J.F. Willumsen studerede ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1881 til 1885. Efter tre forgæves forsøg på at blive indstillet til afgangsprøven på Kunstakademiet, studerede han på Kunstnernes Frie Studieskoler i København. I 1891 var han med til at stifte Den frie Udstilling, hvis udstillingsbygning han tegnede i 1898.
Willumsen opholdt sig i hovedparten af sit liv uden for Danmarks grænser, hovedsageligt i Frankrig, hvor han under et ophold i Paris 1890-94 blev præget af symbolismen. I de følgende årtier blev han eksponent for flere af epokens kunstretninger og hans stil ændredes i mere ekspressiv retning.