Irma (supermarkedskæde)
supermarkedskæde / From Wikipedia, the free encyclopedia
Irma var en dansk supermarkedskæde, der blev grundlagt i 1886 og eksisterede frem til maj 2024, hvor de sidste syv butikker lukkede.[1] Kæden var ved lukningen Danmarks ældste og Europas næstældste supermarkedskæde, kun overgået af britiske Sainsbury's. Fra 1982 var kæden ejet af Coop, der i forbindelse med lukningen ændrede butikkerne til kædens øvrige butiksformater.
- For alternative betydninger, se Irma. (Se også artikler, som begynder med Irma)
Irma | |
---|---|
Irmas butik på Ordrupvej, marts 2024 | |
Virksomhedsinformation | |
Drives under | Coop (1982–2024) |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Dagligvarehandel |
Efterfølger |
365discount Brugsen SuperBrugsen |
Etableringssted | Albertslund |
Åbnet | 1886 |
Lukket | 2024 |
Virksom i | Storkøbenhavn, Nordsjælland |
Nøglepersoner |
Børge Olsen Alfred Josefsen |
Brands |
Irmas Irmas Hverdag |
Slogan |
Del din gode smag med andre Smil det smitter |
Regnskab | |
Omsætning | 38,2 millioner (2022) |
Eksterne henvisninger | |
www.Irma.dk |
Kæden bestod i 2022 af 68 butikker,[2] hvoraf de 5 var Lille Irma-butikker. I starten af 2018 åbnede den første Irma-økobutik, der dog lukkede igen i 2020.[3] Langt størstedelen af butikkerne var placeret i Hovedstadsområdet; resten i større sjællandske provinsbyer. Butiksnettet var meget broget – fra store supermarkeder til mindre butikker i nærområderne. Efter flere regnskaber i træk med pæne resultater, slog kæden i regnskabsåret 2007 sin egen rekord med et overskud på 75 mio. kr. ud af en omsætning på 2,2 mia. Irma beskæftigede 2.182 medarbejdere i 2008.
Kæden har på mange punkter været en pionér i dansk detailhandel; bl.a. var det den første kæde, der udsendte tilbudsaviser, ligesom kæden de senere år har haft en markant satsning på økologiske varer.
Efter at have været en ren sjællandsk kæde gennem hele kædens levetid ekspanderede man med butikker vest for Storebælt fra 1988. Først prøvede man i Odense i 1988-1992 og i 2007-2013 både i Odense og Århus.[4][5]