Högsta domstolen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Högsta domstolen er i Sverige den ene af de to sideordnede højesteretter i det almindelige domstolsvæsen. Högsta domstolen er øverste instans i civile sager (tvistemål), straffesager (brottmål) og sager (ärender) afgjort af Hovrätt (landsretten). Øverste instans i forvaltningssager er derimod Högsta förvaltningsdomstolen.
Sverige |
Denne artikel er en del af: |
|
Kongehuset
Udenrigsrelationer
|
Andre lande • Politik |
Högsta domstolen blev grundlagt af Gustav III 1789, og dens stilling er grundlovsfæstet i Regeringsformen. Domstolen består af mindst 14 juridisk uddannede dommere. De tituleres justitsråd og udpeges af regeringen. Regeringen vælger også hvem af dem, som skal være rettens formand.
Frem til 1949 havde Högsta domstolen sine lokaler i de nuværende Ordenssalarna på Stockholms Slot.[1] Derefter havde domstolen hovedsageligt sit sæde i det Bondeska palads i Stockholm. Siden juni 2004 er alle aktiviteterne samlet i paladset.