Hestemøllestræde
gade i Indre By i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hestemøllestræde er en kort gade i Indre By i København, der går fra Lavendelstræde til Farvergade. Langs med gaden ligger blandt andet Københavns Domhus' arrestbygning og flere afdelinger af Københavns Byret.
Gaden er opkaldt efter en hestemølle, hvor heste trak kværnen ved at gå i en cirkelrund gang. Møllen lå på hjørnet af Hestemøllestræde og Kompagnistræde og kendes fra 1579. Gadenavnet kendes som Hestemøller gade i 1581 og som Hestemølle strede fra 1645.[1]