Harald Slott-Møller
dansk maler og keramiker (1864-1937) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Georg Harald Slott-Møller[1] (født 17. august 1864 i København, død 20. oktober 1937 i samme by) var en dansk maler og keramiker gift med maleren Agnes Slott-Møller. Harald Slott-Møller var søn af købmand Carl Emil Møller og Anna Maria født Møller.[2]
Harald Slott-Møller | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
17. august 1864(1864-08-17) København |
Død |
20. oktober 1937 (73 år) København |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Far | Carl Emil Møller |
Mor | Anna Maria, født Møller |
Ægtefælle | Agnes Slott-Møller (g. 1888) |
Uddannelse og virke | |
Felt | Maleri, kunsthåndværk |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi og Kunstnernes Frie Studieskoler |
Elev af | Adolph Hellesen, Otto Bache, C.A. Jensen, P.S. Krøyer |
Beskæftigelse | Kunstmaler, keramiker |
Periode | Naturalisme, Det Moderne Gennembrud, symbolisme |
Elever | Agnes Slott-Møller, Bertha Dorph |
Kendte værker | Dansk landskab, Fattigfolk. I dødens venteværelse, Foråret |
Genre | Portræt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Harald Slott-Møller blev i 1880'erne anset for at være et af naturalismens største kunstneriske talenter og en af Det Moderne Gennembruds foregangsmænd.[3] Han gennemgik malerisk og motivisk en markant udvikling fra det socialrealistiske billede Fattigfolk i dødens venteværelse, 1886, (et maleri Slott-Møller sidenhen fornægtede[4]) over Foråret fra 1896, som er tydeligt symbolistisk inspireret. Maleriet Foråret blev Slott-Møller inspireret til på en rejse til Paris i foråret 1895, hvor han sammen med sin kone besøgte katedraler og museer og så tidlig renæssancekunst.[5] Han var ofte ude af trit med sin samtid, der i højere grad var orienteret mod impressionismen. På sine gamle dage malede han hovedsagelig religiøse billeder som De hellige tre konger og Bebudelsen, men også en række nationalt orienterede værker med forbindelse til Genforeningen i 1920.[6]