Gudenaacentralen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Andelsselskabet Gudenaacentralen a.m.b.a. stiftes den 12. juli 1918 med det formål at anlægge og drive et vandkraftværk ved Tange på Gudenåen mellem Kongensbro og Bjerringbro. Det nye andelsselskab fik samtidig overdraget koncessionen til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen, som i medfør af lov nr. 184 af 20. marts 1918 om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen i første omgang var blevet overdraget til Århus Byråd og Viborg Amtsråd.
Det første spadestik til Danmarks største vandkraftværk blev taget i august 1918, og den 8. januar 1921 kunne indbudte gæster overvære åbningshøjtideligheden, hvor trafikminister Marius Abel Nielsen Slebsager erklærede “Gudenaacentralen for åbent”.[1] Fra begyndelsen var Gudenåcentralen værkets officielle navn, men allerede fra 1920 var aviserne og andelsselskabet så småt begyndt i flæng at kalde værket for Gudenåcentralen og Tangeværket, og det folkelige navn Tangeværket har siden i høj grad været synonym for Gudenåcentralen.[2]
Værket, tilløbskanalen og dæmningen på tværs af Gudenådalen blev opført af Gudenaacentralen a.m.b.a. i årene 1918-1920. I løbet af december 1920 blev Gudenåen stemmet op med ca. 8,5–10 m (afhængig af vandføringen), og den kunstige Tange Sø dannet som vandressource for de store vandturbiner. Allerede den 17. december 1920 var man så småt begyndt at sende strøm ud i ledningsnettet, og den 27. december kom Vandbygningsvæsenets tilladelse til at bringe vandet i søen op på maksimum. Ved indvielsen var Gudenåværket Jyllands største elværk, og det kunne producere 22,5 % af hele Jyllands elforbrug.
Tilløbskanalen er ca. 370 m lang med en bredde på 50 m. Den 800 m lange hoveddæmning på tværs af Gudenå-dalen har en kronebredde på 10 m og en kronekote på 16,00 m (DVR90). Frislusen er indbygget i dæmningen over det gamle Gudenåleje og benyttes primært som aflastningsbygværk under ekstreme afstrømningssituationer. Den består af en 10 m bred åbning delt i 4 mindre slug. Hvert slug er forsynet med tophængt skodde. Afløbet fra frislusen er ca. 460 m lang og udgøres af det gamle Gudenåleje. Det løber sammen med Gudenåen ca. 65 m nedenfor kraftværket. På grund af driften af Gudenåcentralen er det meget sjældent vandførende i hele sit forløb.
Vandspejlet i Tange Sø skal ligge i kote 12,57-13,57 m (DVR90), mens der fastsat et flodemål for bagvandet på kote 3,65 m (DVR90) i Bjerringbro til sikring mod oversvømmelse nedstrøms værket.[3]
Der produceres årligt ca. 11 GWh. Vandet fra den opdæmmede sø løber igennem tre dobbelte Francis-turbiner. Turbinerne trækker stadig de oprindelige generatorer på i alt 3,3 MW.[4] Strømmen leveres til det kollektive net på 10,5 kV niveau via EnergiMidts 60/10 station Tange.
Gudenåcentralen blev fredet i 2006. Fredningen omfatter kraftværket med stigbord, hoveddæmningen med frisluse, de to sekundære dæmninger og indløbskanalen mellem Tange Sø og kraftværket.[5]
Den ene fløj af Tangeværket lejes af Energimuseet, som bl.a. anvendes til at fortælle historien om værkets tilblivelse.