Gorm den Gamle
Konge af Danmark (0900-0964) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,[1][2] eller få år senere i enten 963[3] eller 964,[4] hvorefter han måske blev gravlagt i Jelling, hvorfra han, i hvert fald for en periode, regerede. Han rejste den mindste af Jellingstenene efter sin hustru Thyra.
Gorm den Gamle | |
---|---|
Thyra Danebod meddeler kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død (Maleri af August Thomsen fra 1800-tallet) | |
Konge af Danmark | |
Regerede | Før 936 – 958/64 |
Forgænger | Hardeknud og/eller Gnupa |
Regent | Gorm den Gamle |
Efterfølger | Harald 1. Blåtand |
Ægtefælle | Thyra Dannebod |
Børn |
Knud Danaást Harald 1. Blåtand Toke Gormsen Gunhild Kongemor |
Fulde navn | Gorm Hardeknudsen |
Dynasti | Jellingdynastiet |
Far | Hardeknud |
Mor | Ukendt |
Født |
Slutningen af 800-tallet evt. mellem 908 og 918 |
Død |
Vinteren 958 (eller nogle år senere) |
Hvilested |
959(?)/964(?) Jelling(?) eller ukendt |
Beskæftigelse | Konge |
Religion | Hedensk |
- Der er flere personer med dette navn, se Gorm den Gamle (flertydig).
Der er ikke fundet spor af eller nogen kilder om noget kongesæde i Jelling før efterfølgeren Harald Blåtand. Om Gorm kom fra Jylland eller andetsteds i Danmark diskuteres derfor fortsat. Han har muligvis ikke været konge over hele Danmark, men i hvert fald indikerer flere kilder, at det var ham, som havde generobret Hedeby i 936.[kilde mangler] Han nævnes således i senere, danske kilder og på nedennævnte samtidige runesten.