Galla Placidias mausoleum
From Wikipedia, the free encyclopedia
Galla Placidias mausoleum er den populære betegnelse for en romersk bygning fra det femte århundrede i Ravenna i Italien. I 1996 blev den sammen med syv andre bygningsværker i Ravenna optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Som en af årsagerne til denne hæder nævnes "den enestående kunstneriske kunnen, som vises i monumenternes mosaikker".[1] Bygningen fungerer nu som museum.