Flemming Besenbacher
dansk fysiker og erhvervsmand / From Wikipedia, the free encyclopedia
Flemming Besenbacher (født 4. oktober 1952) er en dansk fysiker, der er professor i nanoteknologi ved Aarhus Universitet. Besenbachers primære forskningsområde er overfladefysik og med hjælp af scanning-tunnelmikroskopi har hans forskning bidraget til at øge forståelsen af hvorledes adsorberede stoffer vekselvirker med overflader, en viden som er blevet brugt til at udvikle nye katalysatorer. Besenbacher er en af de mest citerede forskere på Aarhus Universitet.[1][2]
Flemming Besenbacher | |
---|---|
Født | 4. oktober 1952 (71 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet (til 1978) |
Tilknyttet | Carlsberg |
Medlem af | Det Kinesiske Videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Fysiker |
Fagområde | Nanoteknologi |
Deltog i |
World Economic Forums årsmøde 2013, World Economic Forum Årsmøde 2014, World Economic Forum åresmøde 2015, World Economic Forum årsmøde 2016, World Economic Forum årsmøde 2017 med flere |
Arbejdsgiver | Aarhus Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Grundfosprisen (2006), Villum Kann Rasmussens Årslegat (2003) |
Eksterne henvisninger | |
Flemming Besenbachers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Flemming Besenbacher blev i 2005 bestyrelsesmedlem og fra 2012 bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Carlsberg A/S og Carlsberg Laboratorium.[3] Flemming Besenbachers ti år som formand var begivenhedsrige. Selskabet gennemgik en massiv turnaround, blev skåret til, fokuseret ind, lagt om, fik ny ledelse og bevægede sig ind på nye forretningsområder. Særligt indtjeningen voksede under Besenbachers formandstid, gælden blev reduceret markant, og aktiekursen fordoblet siden ansættelsen af hollænderen Cees ’t Hart og finansdirektør Heine Dalsgaard. “Den måske allervigtigste opgave som bestyrelsesformand er at sikre sig, at den øverste topleder er den rigtige,” udtalte Flemming Besenbacher i et afskedsinterview i marts 2022.[4]
Han var desuden formand for Regeringen Lars Løkke Rasmussen IIIs rådgivende udvalg for cirkulær økonomi[5] og har deltaget i møder i Bilderberggruppen. Flemming Besenbacher var drivkraften i etableringen af projektet UNLEASH, der som et forsøg samlede 1.000 talentfulde unge fra hele verden og satte dem sammen med store virksomheder i Danmark.