Falsters Minder
museum i Czarens Hus, Nykøbing F / From Wikipedia, the free encyclopedia
Falsters Minder var et statsanerkendt kulturhistorisk museum i Nykøbing Falster på Falster.
Falsters Minder | |
---|---|
Falsters Minder i Czarens Hus | |
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing Falster |
Grundlagt | 1913[1][2] |
Nedlagt | 2017 |
Besøgende | 16.501 2017[3] |
Eksterne henvisninger | |
Museum Obscurum |
Falsters minder fusionerede i 2009 med Lolland-Falsters Stiftsmuseum til Museum Lolland-Falster. Det havde til huse i Czarens Hus, der er et bindingsværksbygning fra 1700-tallet. Bygningen ejes af Museum Lolland-Falster.
I efteråret 2017 lukkede Falsters Minder som kulturhistorisk museum, og udstillingerne blev taget ned. I stedet vises udstillingen Museum Obscurum.[4] Udstillingen tager udgangspunkt i et fiktivt univers, der integrerede tidens brug af problemstillinger som fake news og informationsvaliditet, og den bruger udstoppede dyr og fabeldyr som varulve og drager. Udstillingen vandt Historiske Dage "Fornyelsespris" i 2018.[5][6]
Oprindeligt viste Falsters Minder Nykøbings historie fra middelalderen og frem. Men særligt genstande fra 17- og 1800-tallet er repræsenteret og der var også udstilling om Nykøbing Slot.[7]
Museet var med til at bygge en blide i udkanten af Sundby i anledning af Nykøbing Falsters 700 års jubilæum i 1989, under ledelse af Peter Vemming Hansen. Forsøget blev senere til Middelaldercentret med Vemming Hansen som direktør.[8][9][10]