En agitator
maleri af Erik Henningsen / From Wikipedia, the free encyclopedia
En agitator er et maleri af Erik Henningsen fra 1899.[1] Værket er ikke et bestilt arbejde. Det blev udstillet i marts-april 1899, og kan derfor ikke ses som kommentar til dette års begivenheder. Begivenheder senere på året aktualiserede dog værket.[2]
En agitator | |
---|---|
Erik Henningsen 1899 (eller 1919) | |
olie på lærred | |
120 × 180 cm | |
Metalskolen Jørlunde, Jørlunde | |
Noter | |
Billedet har haft forskellige titler: "En Folketaler", "En folketaler i Nørre-Fælled", "En agitator", "En agitator på Nørre Fælled" "Et folkemøde på Fælleden" | |
I 1899 havde storlockouter sendt mange arbejdere ud i flere måneders arbejdsløshed. Dette på grund af uoverensstemmelser mellem arbejderne og deres voksende fagforeninger på den ene side og på den anden side arbejdsgiverne. Konflikten sluttede efter 19 ugers lockout, der berørte næsten 40.000 mænd, og sluttede med Septemberforliget, der fastsatte regler for lockout og strejker.
Med En agitator skildrede Erik Henningsen arbejdernes store møder på Fælleden i København i slutningen af 1800-tallet. På en skitse til billedet, som befinder sig på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, er Frederik Borgbjerg nævnt som taleren, men på det færdige maleri ligner han Louis Pio. Denne skitse var en del af dødsboet efter Erik Henningsen.[3]
I dag hænger billedet på Metalskolen Jørlunde. Det var en gave til skolen ved dens indvielse i 1968 fra Centralforeningen for de københavnske smede. Smedeformanden Hans Rasmussen købte billedet for 16-17.000 kroner af Julius Bomholt, som han kendte fra sit arbejde i Folketinget.[4] Julius Bomholt forklarer i bladet "Metal" , at billedet sikkert er solgt til Tyskland, da det var forsynet med tysk tekst, og derfra er det kommet videre til en malerisamling i Norditalien. Via en tysk professor blev Bomholt gjort opmærksom på billedet. Professoren mente at en dansk arbejderorganisation kunne være interesseret i billedet, men det var ikke muligt at få arrangeret en et køb ad den vej. Derfor købte Bomholt selv billedet, med den bagtanke at en organisation skulle have billedet, hvilket skete ved smedenes køb af det som gave til Metalskolen. Der har været antydninger af at billedet har tilhørt den italienske kongefamilie.[5]