Egernsund
mindre by ved Flensborg Fjord / From Wikipedia, the free encyclopedia
Egernsund (tysk: Ekensund) ligger nær Sønderborg på en landtange, med Flensborg Fjord på den sydlige side og Nybøl Nor på den nordlige side, er en by på Broager Land i Sønderjylland med 1.437 indbyggere (2024)[1] beliggende i Egernsund Sogn ca. 12 kilometer vest for Sønderborg og ca. 1 km fra Gråsten. Byen er en del af Sønderborg Kommune og tilhører Region Syddanmark. Havnen i Egernsund har mistet sin betydning, fordi transporten af de tunge teglsten er blevet flyttet til lastbiler. Foruden træindustri og keramisk industri er der et bådebyggeri, som reparerer lystfartøjer. Siden 1894 har salgsorganisation De Forenede Teglværker i Egernsund A/S haft kontor i byen.
Egernsund | |
---|---|
Egernsund Kirke | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Syddanmark |
Kommune | Sønderborg Kommune |
Sogn | Egernsund Sogn |
Postnr. | 6320 Egernsund |
Demografi | |
Egernsund by | 1.437[1] (2024) |
Kommunen | 74.233[1] (2024) |
- Areal | 496,57 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.egernsund.dk |
Oversigtskort | |
Egernsund Kirke er opført i perioden 1907-1909 og er tegnet af Richard Dethlefsen, som var professor i Königsberg, Østpreussen (nuværende Kaliningrad i Rusland). Han stammede imidlertid oprindeligt fra Grønland Teglværk i Egernsund, hvor slægten også ejede andre af byens teglværker. Det var arkitektens far som donerede kirken til byen og flere af teglværkerne leverede stenene til den.
Egernsund Skole havde inden den blev lukket den 28 juni 2012 elever fra børnehaveklasse til 6. klasse. Skolen fungerer nu som kulturhus.
Rendbjerg Feriekoloni ligger ned til Flensborg Fjord, hvor Rendbjerg Teglværk lå. Feriekolonien ejes af Esbjerg Kommune. I lejrskolesæsonen er der personale tilknyttet, som sørger for madlavning og slutrengøring. Tilbage i tiden lå Rendbjerg Teglværket teglværk på lejrskolens grund.
Sydslesvighjemmet Rendbjerg ejet af Dansk Skoleforening for Sydslesvig fungerer som lejrskole for børn og unge fra Sydslesvig. Lejrskolen blev indviet 24. maj 1956. Hovedbygningen har været ejet af Teglværksejeren Ditmer som solgte det til Skoleforeningen.