Den Bibliometriske Forskningsindikator
bibliometrisk metode til at måle den danske produktion af forskningspublikationer / From Wikipedia, the free encyclopedia
Den danske Bibliometriske Forskningsindikator (Danish Bibliometric Research Indicator, forkortet BFI) er en bibliometrisk metode til at måle den danske produktion af forskningspublikationer. Indikatoren blev skabt i 2009 som følge af et politisk forlig om fordelingen af økonomiske midler mellem danske universiteter. Databasen blev således udviklet med henblik på at kunne sammenligne forskningsproduktionen for hvert universitet.[1]
Etablerings- / skabelsesdato | 2009 | |
---|---|---|
Kort navn | BFI | |
Arbejdsfelt | bibliometri | |
Land | Danmark |
BFI består af tre niveauer, som diverse kanaler tildeles. Med kanaler menes der både videnskabelige tidsskrifter, bogserier, som forskere kan få udgivet publikationer i, samt forlag. En publikation optjener således de point, som kanalen, den er udgivet i, har. Pointene opgøres på institutionsniveau for at beregne fordelingen af de offentlige midler. Det er et kriterium for en kanal, at den er fagfællebedømt, dvs. at anonyme forskere inden for et givent videnskabeligt område bedømmer, retter og potentielt afviser en publikation, hvis ikke den lever op til en række videnskabelige idealer og overholder god forskningsetik. Internationale videnskabelige tidsskrifter og serier niveauinddeles på BFI-niveau 1 (normalt), 2 (højt) og et valgfrit BFI-niveau 3 (excellent). Forlag niveauinddeles på BFI-niveau 1 (normalt) og 2 (højt niveau).
Indtil 2022 havde knap 430 forskere til opgave løbende at vurdere tidsskrifternes, bogseriernes og forlagenes niveauer.[2] Et politisk forlig bestemte imidlertid at simplificere processen ved at fastholde opgørelsen af universiteternes performance hvad angår publikationer i BFI-kanaler fra perioden 2019-2021.[3]