Charlottenlund
nordlig bydel i Storkøbenhavn / From Wikipedia, the free encyclopedia
Charlottenlund er en nordlig bydel i Storkøbenhavn og er beliggende ved Øresundskysten som en del af Gentofte Kommune. Kommunen har 74.838 indbyggere (2023)[1]. Mod syd ligger bydelen Hellerup og mod nord Klampenborg. Som de fleste af kommunens bydele, er Charlottenlund ét af de mest velhavende områder i Danmark.
Charlottenlund Storkøbenhavn | |
---|---|
Overblik | |
Bydel: | Charlottenlund |
Postnr.: | 2920 Charlottenlund |
Kommune: | Gentofte Kommune |
Indbyggertal kommune: | 74.838[1] (2023) |
Sogn(e): | Ordrup Sogn |
Charlottenlund Slot | |
Oversigtskort | |
- For alternative betydninger, se Charlottenlund (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Charlottenlund)
Navnet Charlottenlund har sin oprindelse i Prinsesse Charlotte Amalie, der var datter af Frederik 4. og søster til Christian 6. der ombyggede herregården Gyldenlund til Charlottenlund Slot i 1733 og gav det navn efter prinsessen.
Charlottenlund er en økonomisk ressourcestærk bydel i Hovedstadsområdet samtidig med at den huser mange af Danmarks berømtheder, mange virksomhedsledere og mange andre velhavende familier og enkeltpersoner.
De fleste palæer og ejendomme finder man langs Strandvejen der begynder i Hellerup, går igennem Charlottenlund og videre op langs Nordsjællands østkyst til Helsingør. Den anerkendte danske arkitekt Arne Jacobsen beboede adskillige huse i området og designede mange af Charlottenlunds og Klampenborgs bygninger bl.a. en unik tankstation, boligkomplekset Bellavista og Bellevue Teatret - alle bygget i Jacobsens berømte funktionalistiske stil.
Et andet monument på Charlottenlund-delen af Strandvejen er en statue af den dansk-grønlandske polarforsker Knud Rasmussen hvis statue "kigger" ud over Øresund. Det ca. 2 m høje monument er skabt af kunstneren Paul Søndergaard og færdiggjort i 1963.
Få hundrede meter væk fra statuen ligger Bellevue Strand, der er et populært udflugtsmål for såvel de lokale velhavere som for andre indbyggere i hovedstaden.