Charles I. Schou
From Wikipedia, the free encyclopedia
Charles Jacob Schou (født 30. oktober 1884 i Charlottenlund, død 10. august 1973 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt. Han er bedst kendt for sit arbejde i byplanbevægelsen, hvor han var en af pionererne, samt inden for boligbyggeriet.
Charles I. Schou | |
---|---|
Født | 30. oktober 1884 |
Død | 10. august 1973 (88 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Arkitekt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han blev tømrersvend og dimittend fra Teknisk Skole 1902, gik på Kunstakademiets almene forberedende klasse 1904-1905, fra 1902 var han ansat bl.a. hos Emil Blichfeldt, Caspar Leuning Borch og Carl Brummer, hvorpå han i 1910 fik selvstændig virksomhed. Han modtog Stoltenbergs stipendium 1927.
Schou var konsulent i byplanlægning for Stadsingeniøren i København 1918-25, medstifter af Dansk Byplanlaboratorium 1920-1921, og medlem af sammes arbejdsudvalg 1921-1925 og af plenarforsamlingen og repræsentantskabet fra 1925, formand for den danske gruppe af Neues Bauen 1929-1933, medlem af Akademiraadet 1931-1943, af Kunstakademiet fra 1943 og af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum 1937-1948, medlem af bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1942-1949, medstifter af og formand for Landsrådet for Bykultur 1949. Han var medstifter af den danske gruppe af CIAM og gruppens første formand 1929-31, medlem af Akademiet fra 1931 og Ridder af Dannebrog.