Byregion Østjylland
From Wikipedia, the free encyclopedia
Byregion Østjylland, den østjyske byregion eller den østjyske millionby er to betegnelser for et område i Østjylland fra Randers i nord til Haderslev i syd, som i offentlig planlægning forventes at udvikle sig til en metropolregion. Området består af 19 kommuner, de fleste langs motorvej E45, med i alt 1,402 mio. indbyggere, hvilket er 24,2% af Danmarks befolkning. Da regionen dækker 26,8% af Danmarks areal er befolkningstætheden i Byregion Østjylland følgelig en anelse lavere end landsgennemsnittet.
Byregion Østjylland kan ifølge flere rapporter opfattes som et funktionelt sammenhængende område forbundet af infrastruktur og arbejdsmarkeds- og pendlingsrelationer på tværs af kommunale grænser.
Det nye udtryk Byregion Østjylland bruges i betænkningen fra regeringens infrastrukturkommissions betænkning som ét af de seks identificerede indsatsområder.
Området består af Business Region Aarhus med en befolkning på 980.000 i nord og Trekantområdet med 422.000 mennesker i syd.[1]