Bispedømmet København
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bispedømmet København er det landsdækkende romerskkatolske stift (bispedømme), der organisatorisk dækker samtlige katolikker i Danmark (inkl. Færøerne og Grønland). Pr. 1. januar 2015 er der i alt 44.428 katolikker, der er registreret som hørende under Bispedømmet København.[1] Dermed dækker stiftet et større areal end noget andet romerskkatolsk stift i verden. Det blev officielt etableret som regulært bispedømme 29. april 1953, men har rødder tilbage til et apostolisk præfektur (missionsområde), som blev etableret 7. august 1868, og som 12. marts 1892 blev omdannet til et apostolisk vikariat. Bispedømmet er ikke en del af en kirkeprovins, men hører direkte under paven.
- Ikke at forveksle med det folkekirkelige Københavns Stift.
Bispedømmets domkirke er Sankt Ansgar Kirke i København, og dets nuværende biskop er Czeslaw Kozon. Bispedømmet er inddelt i 49 sogne.