Besættelsen
okkupation af Danmark under 2. verdenskrig (1940-1945) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da Nazi-Tyskland med Operation Weserübung-Süd den 9. april 1940 besatte et neutralt Danmark, der efter en kortvarig konflikt overgav sig til den tyske besættelsesmagt. Den tyske besættelse af Danmark skyldes en række strategiske årsager som sikringen af jernmalms-transporten fra Norge, sikringen af danske landbrugsvarer til at forsørge den tyske befolkning,[1] hvilket viste sig at være meget vigtigt for, at tyskerne kunne brødføde sin befolkning senere i krigen, og opsættelsen af en række forsvarsværker som Atlantvolden. Den danske regering havde indstillet modstanden mod de tyske styrker mindre end to timer efter invasionen af frygt for bombardementer af tæt befolkede områder som København.
- For alternative betydninger, se Besættelse. (Se også artikler, som begynder med Besættelse)
Regeringen og de fleste offentlige danske institutioner fortsatte med at fungere relativt uændret under første del af besættelsen, hvor den danske regering samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. Tyskerne havde gennem hele besættelsen en fast styrke på op imod 100.000 soldater udstationeret i Danmark.[2]
I august 1943 gik regeringen af, efter at tyskerne havde stillet en række krav efter omfattende arbejdsnedlæggelser i landet. Herefter blev hverdagen vanskeligere for befolkningen som følge af af den stadigt dårligere forsynings-situation og af den voksende modstand mod besættelsesmagten. Som svar på modstanden etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, der førte til afvæbningen af det danske forsvar, forsøg på at pågribe og deportere de danske jøder, deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten. Mange medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, og en del danskere mistede livet ved tyske gengældelsesaktioner.
Island var før krigen en suveræn stat, bundet til Danmark i en personalunion. Under krigen blev Island den 10. maj 1940 besat af Storbritannien, og den 7. juni 1941 blev øens forsvar overført til USA. Mellem den 20. og 23. maj 1944 stemte Island sig ved en folkeafstemning ud af personalunionen med Danmark og fik en republikansk forfatning.
Ved Danmarks besættelse i 1940 blev forbindelsen til Grønland brudt, og det førte til Grønlandstraktaten (Kauffmanntraktaten). Den 9. april 1941 indgik Henrik von Kauffmann (dansk diplomat f. 1888) en aftale med USA om, at de måtte stå for opretholdelsen af status quo for øen, så længe de anerkendte Danmarks krav til den. Den danske regering afskedigede Kauffmann som følge af den uberettigede aftale, men i 1945 ratificerede rigsdagen traktaten.
Færøerne blev besat af Storbritannien den 12. april 1940. Øernes farvande blev kraftigt mineret og befæstet på vigtige strategiske steder. Øerne led alvorlige tab i forbindelse med luftbombardementer og ubådsangreb.
Besættelsen sluttede for det meste af Danmark den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde kapituleret til de vestallierede styrker.
Det var den engelske feltmarskal Bernard Montgomery, der i sin egenskab af chef for 21st Army Group, accepterede den ubetingede overgivelse af alle tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland, Vadehavsøerne, Slesvig-Holsten og Danmark den 4. maj 1945 klokken 18:30 på Lüneburger Heide. Kapitulationen af de tyske styrker trådte i kraft den 5. Maj 1945 klokken 08:00.
På Bornholm nægtede de tyske styrker at overgive sig til Sovjetunionen. Det resulterede i, at sovjetiske flystyrker bombede Nexø og Rønne den 7. og 8. maj. Den 9. Maj invaderede sovjetterne Bornholm med landstyrker, hvilket ledte til overgivelsen af de tyske styrker på Bornholm. Det sovjetiske militær fortsatte sin tilstedeværelse på Bornholm indtil den 5. april 1946.
Den 8. maj 1945 også kendt som VE-dag er den officielle sejrsdato for de allierede over Nazi-Tyskland.