Banegårdspladsen (Aarhus)
plads i Aarhus / From Wikipedia, the free encyclopedia
Banegårdspladsen er en plads i Aarhus C beliggende ved og foran Aarhus Hovedbanegård.
- For alternative betydninger, se Banegårdspladsen. (Se også artikler, som begynder med Banegårdspladsen)
Herfra begynder Strøget mod nord og samt gader som Banegårdsgade, Park Allé, Ny Banegårdsgade og M.P. Bruuns Gade samt Bruuns Bro støder op til pladsen. Det gør pladsen meget trafikeret og med sin centrale beliggenhed og med Hovedbanegården passere stort set alle byens buslinjer pladsen. Den daglige gennemstrømning af personer på pladsen og tilstødende gader ligger på cirka 100.000, fordelt på 80.000 på alle transportformer som bus, bil og cykel. Derudover bliver forgængerfeltet mellem Ryesgade (Strøget) og Aarhus Hovedbanegård dagligt brugt af 23.000 personer.[1]
Bygningerne omkring pladsen er karréer i 6-7 etagers højde. De fleste bygninger blev bygget sammen og er i samme arkitekttonisk stil. Flere af bygningerne er beklædt med neonskilte der lyser pladsen op om aften. Mest beklædt er den grønne bygning (se nederste billede), som skiller sig markant ud, i den vestlige side af pladsen. Her har Århus Stiftstidende en storskærm på 5 x 1 meter, kaldet lysavisen hvor der konstant vises nyhedsartikler og reklamer. Nabo til Hovedbanegården er Århus Stiftstidendes bladhus i en 5 etagers bygning også med monteret storskærm på facaden.
På pladsen ligger der flere spisesteder og langtidsåbne forretninger. Bl.a. Burger King, 7-Eleven og McDonalds, der i banegårdsbygningen i marts 2010 åbnede kædens første døgnåbne restaurant i Danmark. [2]
Selve vejen ender ved Park Allé ved Aarhus Rådhus og har dermed en L-form.