Apollonius
From Wikipedia, the free encyclopedia
Apollonius af Perga (eller Perge ca. 262 f.Kr. – 190 f.Kr.) var en græsk geometer og astronom, anerkendt for sit arbejde om keglesnit. Det var Apollonius, som gav ellipse, parabel, og hyperbel de navne som vi kender i dag.
Hypoteserne om excentrisk kredsløb, eller ækvivalent, deferent og epicykel til at forklare den tilsyneladende bevægelse af planeterne og den varierende fart af månen, var også hans.
- For alternative betydninger, se Apollonius (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Apollonius)
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Apollonius | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Ἀπολλώνιος 262 f.v.t. Perga, Tyrkiet |
Død |
190 f.v.t. Alexandria, Egypten |
Nationalitet | Græsk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Astronom, matematiker |
Fagområde | Geometri |
Faglig interesse | Keglesnit |
Kendte værker | Keglesnit, Problem of Apollonius[1], Apollonios' sirkel[2], Apollonios sats[3] |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk
Kun lidt er kendt om hans liv. Han studerede og arbejdede i Alexandria på den tid, faraoerne Ptolemaios III og Ptolemaios IV regerede. Der havde Euklid grundlagt en matematiske skole, som fik stor betydning. Af hans bøger fremgår det, at Apollonios besøgte Pergamon, hvor der også fandtes et stort bibliotek som i Alexandria.