From Wikipedia, the free encyclopedia
Dit artikel is gesjreve (of begós) in 't Heëlesj. Laes hie wie v'r mit de versjillende saorte Limburgs ómgaon.
Sjtroafrech is 't gehieël aa rechsregele, oeë-in is vasgelag welk gedrag sjtrafbaar geneumd kint weëde, welke sjtroave óp dit gedrag gesjteld zeen en via welke weëg de sjtroafóplegking gerealiseerd kint weëde. Besjtroave heelt dus 't óplegke va negatief sancties i. Doa loat 't zich óngersjeie van 't aasjprakeligheedsrech (es óngerdeel van 't burgerlig rech). I dit rech sjteet de vergoojing van de aagerichde sjade centraal. Wier weëd 't sjtroafrech óngersjeie in 't "materieel sjtroafrech", de besjrieving va sjtroafbaar feite en sjtroafbaar gedrag, en 't "formeel sjtroafrech", dat de sjtroafrechtelig procedure regelt. Dat letste weëd óch 't sjtroafprocesrech geneumd.
I Nederlank weëd 't materieel sjtroafrech ópgenoame in 't Wetbook van Sjtroafrech (aafgekót: Sr). Op 't Belsj weëd 't umsjrieëve in 't Sjtroafwetbook (aafgekót: Sw). I Nederlank guëf 't twieë soate sjtroafbaar feite: uëvertreiinge en misdrieve. Uëvertreijinge gelle as leechte vergriepe en misdrieve zint ernsjtige vergriepe. Óp 't Belsj guëf 't óch nog 'n daarde categorie: wanbedrieve. Dees sjtroafbaar feite weëde aafgehandeld durch 'n correctioneel rechbank. De correctioneel sjtroave zint lieëger es de sjtroave vuur misdade, meh hoeëger es de sjtroave vuur uëvertreijinge. D'r naam kunt, durchdat bepaalde ernsjtiger vergriepe neet crimineel weëde geach, en dat d'r sjuldige doamit nog "corrigeerbaar" is.
In 't Nederlands rech is e feit sjtroafbaar wen de gedraging velt ónger de besjtanddeler va de delikumsjrieving, 't wederrechtelig is en d'r sjuldige sjood hat. De besjtanddeler zint hei de litterlige umsjrievinge va de begrippe sjood en wederrechteligheed. Wen 't die umsjrievinge neet guëf, heesje ze "illemente". Óp 't Belsj is e misdrief 'ne uëverkoepelende term vuur alle gedraginge die i sjtried zint mit de Sjtroafwet, en oeë-óp 'n sjtroaf is gesjteld. E misdrief weëd heibei ópgedild in e materieel (de gedraging) en e moreel (de sjood) besjtanddeel.
Zoeëwaal óp 't Belsj es i Nederlank heesje de wetbeuk die gebroek weëde vuur 't formeel sjtroafrech 't Wetbook van Sjtrafvordering. Ze bepale wie sjtroafbaar feite vervolg weëde. Doel heiva is 't formeel sjtütse va de grónkrechte va burgere. De uëverheed is bei dit proces gebónge aa regels. Zoeë sjteet besjrieve dat jieëkerinne 't rech hat óp e ierlig proces durch 'ne ónaafhengelige rechter en 't rech hat óp gooj verdediging.
Wen e sjlachoffer aagifte doot, legk de pliese e dossier aa: 't proces-verbaal. Doaneëve doot ze óngerzeuk. 't Oetintelig dossier weëd doanoa gesjik noa d'r officier va justitie, deë deel oetmaak van 't öapebaar ministerie. Heë besjtumt, of heë de zaak aa d'r rechter vuur geet legke. D'r verdachte, d'r advocaat en d'r officier va justitie kanne zich vuurbereide en d'r verdachte krieëg 'n daagvaardiging. Doanoa is de rechszaak. De pliese hat óch de plich, um de oetsjproake va d'r rechter oet te veure. D'r oetveur, wie ieëmes verhafte of fouillere, mót aa sjtrenge eise voldoon. D'r rechter controleert heibei of d'r oetveur richtig weëd touwgepas.
Soms weëde sjtroafzake evvel aafgehandeld durch 't öapebaar ministerie en óch kling zake kanne aafgehandeld weëde durch de pliese.
D'r sjtroafrechter geet ieësj noa of aa jieëker va de nieëgste vroage is voldoa.
Um inne verdachte sjuldig te verkloare, guëf 't veer vroage, oeë-mit ihaotelig i weëd gegoa óp de zaak. Wen alle vroage positief kanne weëde beantwoad, kan me uëvergoa tot veroerdeling.
I Nederlank guëf 't drei injstanties die zich besjeftige mit rechsjproak:
Wen d'r verdachte 't ónins is mit d'r oetsjproak va d'r rechter, hat e 't rech um i hoeëger beroop te goa. Dat kint bei 'n gerechshof. Óch 't öapebaar ministerie maag i hoeëger beroop goa. 't Gerechshof hat inkelvoudig en mieëvoudig kamere, oeë-bei de inkelvoudig kamer zake behangkelt die ieësj bei d'r plieserechter of d'r kantonrechter woeëde aafgehandeld en de mieëvoudig kamer de zake behangkelt die bei de oersjprunkelig mieëvoudig kamer woeëde behangkelt. Bei zake i hoeëger beroop weëde rechszake gans uëvergedoa.
De hoeëgste rechscollege is d'r Hoeëge Road i Den Haag, deë rechsgeliekheed en rechszeëkerheed mót garandere. Wen ieëmes 't óch neet ins is mit d'r oetsjproak van 't gerechshof, kint me i cassatie goa. D'r hoeëge Road sjpreëk rech mit drei of vunnef roadshere. D'r Hoeëge Road geet neet mieë ihaotelig óp de zaak i, mar beoerdilt of 't rech richtig woeëd touwgepas. Woeëd 't rech neet richtig touwgepas, woeëd de zaak verweëze noa e anger gerechshof, dat de zaak uëvernui behangkelt. Oetsjproake va d'r Road, die arreste heesje, hant as jurisprudentie e hieël groeët gewich.
De behangkeling van ing rechszaak vingk ummer in 't öapebaar plaatsj. Vuur de zaak aavangk, krieg d'r verdachte ing daagvaarding. Hei-i sjteet oeë-va d'r verdachte percies verdach weëd. D'rnoa vingk de rechszaak aa. Ze besjteet oet de nieëgste sjtappe:
Alle meugelig sjtroave zint i de wet umsjrieëve. De zjwoarste sjtroaf i Nederland en óp 't Belsj is 'n leëveslange gevangenissjtroaf. I sommige leng is dat evvel de doeëdsjtroaf. I Nederland en 't Belsj kint de wet drei hoofsjtroave:
Va jieëker hoofsjtroaf kint e deel vuurwaardelig ópgelegk weëde. Doaneëve kint de rechter bezunger moatregele óplegke, wie 'n behangkeling in 'n afkickkliniek. Beikómmende sjtroave kinne óch ópgelegk weëde.
Dit artikel is gebaseerd op 't corresponderend op de Nederlandssjproakig artikel. Wier is óch gebroekgemaak va de pazjena's: "Strafrecht (Nederland)" en "Strafrecht (België)". .
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.