fæst

See also: fäst and -fæst

Old English

Etymology

From Proto-West Germanic *fastu, *fast, from Proto-Germanic *fastuz; see it for cognates and further etymology.

Pronunciation

• IPA^(key): /fæst/

Adjective

fæst (superlative fæstost or fæstest or fæstast)

1. firm, stable; constant

Declension

Declension of fæst — Strong

	singular				plural
	masculine	feminine	neuter		masculine	feminine	neuter
nominative	fæst	fæst	fæst		fæste	fæsta fæste	fæst
accusative	fæstne	fæste	fæst		fæste	fæsta fæste	fæst
genitive	fæstes	fæstre	fæstes		fæstra	fæstra	fæstra
dative	fæstum	fæstre	fæstum		fæstum	fæstum	fæstum
instrumental	fæste	fæstre	fæste		fæstum	fæstum	fæstum

Declension of fæst — Weak

	singular				plural
	masculine	feminine	neuter		masculine	feminine	neuter
nominative	fæsta	fæste	fæste		fæstan	fæstan	fæstan
accusative	fæstan	fæstan	fæste		fæstan	fæstan	fæstan
genitive	fæstan	fæstan	fæstan		fæstra fæstena	fæstra fæstena	fæstra fæstena
dative	fæstan	fæstan	fæstan		fæstum	fæstum	fæstum
instrumental	fæstan	fæstan	fæstan		fæstum	fæstum	fæstum

Derived terms

• fæstlīċe
• fæstnes
• fæsten

Related terms

• fæstnian

Descendants

• Middle English: fæst, fest, fast
  • English: fast
  • Scots: fast, fest
  • → Irish: feiste
    • ⇒ Irish: feistigh