Ø
landområde (mindre end et kontinent) omgivet af vand From Wikipedia, the free encyclopedia
landområde (mindre end et kontinent) omgivet af vand From Wikipedia, the free encyclopedia
En ø er et landområde helt omgivet af vand ved normalvandstand, der er mindre end et kontinent og større end en sten eller et skær. En lille ø kaldes for en holm eller småø.
Øer kan ses i havene, i oceaner, i søer eller i floder. Størrelsen varierer kraftigt fra små slam- og sandøer på få kvadratmeter til Grønland, som med sit areal på på 2.166.086 km², hvoraf 410.449 km² er isfrit, er Jordens største ø. Australien er større, men regnes for at være et kontinent.[kilde mangler]
EU definerer, med hensyn til støtte til tyndt befolkede områder, en ø som:[1]
For Grønland er medtaget øer større end 1000 km².
Se også listen over alle beboede danske øer.
Sammenhængende, af vand omgivne landmasser, som består af ét eller flere kontinenter:
I 1820'erne rejste hvalfangeren Benjamin Morrell rundt på havene og 'opdagede' øer, der ikke eksisterer. Nogle af Morrells øer var opført på verdensatlaserne i mere end hundrede år, og voldte adskilligt besvær for kommissionen, der skulle trække datolinjen gennem Stillehavet i 1875 og 1910. Sir Walter Raleigh skabte i sin History of the world fra 1614 betegnelsen "painter's wife's island" (= "tegnerkoneø"). Betegnelsen viser tilbage til Raleighs oplevelse, efter at han i Magellanstrædet havde taget spanjolen don Pedro Sarmiento til fange. Sarmiento blev udspurgt om en ø, der fandtes på hans kort, men som Raleigh og hans mandskab var ude af stand til at finde. Sarmiento forklarede, at øen ikke fandtes. Den var simpelthen indtegnet, fordi hans korttegner havde haft sin kone siddende ved siden af, da kortet blev tegnet, og hun ville gerne have en ø opkaldt efter sig. Peter Heylyn [2] udtrykte i sin Cosmography [3] fra 1659 frygt for, at der fandtes mange "tegnerkoneøer" rundt om på søkortene.[4]
Île de Sable (Sandøen) i Koralhavet mellem Australien og Ny Kaledonien er et af de nyeste eksempler på en ø, der i 2012 blev erklæret ikke eksisterende på trods af, at den har været angivet i adskillige kort de sidste cirka 100 år.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.