Slaget ved Poltava blev et vendepunkt i den store nordiske krig. Den 8. juli 1709 (gs) under Den Store Nordiske Krig blev den svenske hær, anført af Karl XII, angrebet af den russiske hær ved Poltava i det nuværende Ukraine, som på den tid var en del af Rusland. Den forgangne vinter havde været hård ved begge styrker, men især svenskerne havde mærket til frosten, og således var kun ca. halvdelen af de svenske soldater beredte til kamp.