Skanør-Falsterbo er et byområde i Vellinge kommune i Skåne, i det sydvestligste Sverige. Byområdet består af de i 1960'erne sammenvoksede, og siden 1754 fælles styrede, middelalderlige småbyer Falsterbo og Skanør, som dog stadig udgør to forskellige postdistrikter. Grænsen mellem Skanør og Falsterbo består traditionelt af et fortidsminderegistreret tangdige, der løber fra vådområdet Flommen til Skanörs ljung.