Map Graph

Veng Kirke

bygning i Skanderborg Kommune

Veng kirke, også kaldt Veng klosterkirke, er en kirke, der ligger i Veng Sogn i det tidligere Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt. Den var klosterkirke i Veng Kloster der var et benediktinerkloster bygget af Valdemar 1.s forgængere; i 1160'erne var klosteret i alvorligt forfald med kun tre munke og en abbed, der førte et uordentligt levned. Derfor blev det i 1166 overdraget til cistercienserne, som i 1168 flyttede til Kalvø i Skanderborg Sø og i 1172 til Øm, hvor de grundlagde det store Øm Kloster, som havde Veng under sig. Veng Kloster er forsvundet, men klosterkirken står næsten fuldt bevaret og har undgået større ombygninger under de store kirkerestaureringer i slutningen af 1800-tallet.

Read article
Fil:Veng01.JPG