Det frie Gymnasium er et privat gymnasium i København. Gymnasiet åbnede i 1970 og eksperimenterede med skoledemokrati og alternative undervisningsformer. I tresserne var der med rod i ungdomsoprøret stor interesse og søgen efter nye undervisningsformer og skolestrukturer og i 1968 fandt en lille gruppe af skoleelever og gymnasielærere sammen om at skabe et helt nyt frit gymnasium, der skulle være et alternativ til den bestående gymnasieskole. Ønsket var en demokratisk skole og en helt ny måde at tænke faglighed og pædagogik på. Skoledemokrati skulle være det bærende princip for skolens opbygning med fuld medbestemmelse for alle ansatte og alle elever, ingen karakterer og eksamener, tværfagligt samarbejde samt styrkelse af de kreative fag. Elevernes personlige og sociale udvikling skulle vægtes lige så højt som den intellektuelle udvikling. Ideoplægget var udarbejdet af den såkaldte Højmark-gruppe, der bestod af Jens Højmark-Jensen, kursusstuderende Knud Illeris, adjunkt Vagn Søndergaard, gymnasieelev Søren Rasmussen, stud. mag. Lars Jakob Muschinsky og gymnasieelev Kit Appelt. Socialdemokraten Sigurd Højby, direktør for gymnasiedirektoratet, som satte kursen for moderniseringen af gymnasieskolen, var positivt stemt overfor Højmarkgruppens ide om et nyt gymnasium og skrev et notat til regeringen, hvori han redegjorde for at de seneste års krav om ny skolestruktur, nye undervisnings- og eksamensformer, skoledemokrati og nye hjælpemidler burde afprøves i et slags forsøgsgymnasium. Regeringen nedsatte en arbejdsgruppe den 23 august 1968, som skulle komme med forslag til til et forsøgscenter for det gymnasiale undervisningstrin. Arbejdsgruppen foreslog at afvikle de pædagogiske forsøg og forsøgene med skoledemokrati på to skoler for at resultaterne af de to forsøg skulle blive tydeligere. Angående skoledemokratiet fandtes der allerede elevråd siden Den Røde Betænkning. Men selvom elevrådene var blevet etablerede og repræsenterede eleverne, var der fra elevside utilfredshed med denne repræsentative form for demokrati, for eleverne ønskede fuld medbestemmelse på lige fod med rektor og lærerne og derfor ønskede man et forsøgsgymnasium med skoledemokrati. Det andet forsøgsgymnasium, arbejdsgruppen havde i tankerne, skulle arbejde med pædagogiske forsøg som at ophæve mødepligten og give plads til selvstudium og gruppearbejde. På forsøgsskolen skulle der være plads til elevkantine, studiepladser og læsestue, bibliotek og lokaler til elevernes fritidsvirksomhed samt en selvstændig arbejdsplads til hver lærer. Strukturen skulle bryde med det daværende grengymnasium, hvor eleverne hovedsageligt valgte sig ind på en sproglig eller matematisk gren, for eleverne skulle nu selv vælge deres fag. og der skulle eksperimenteres med nye undervisnings- og eksamensformer, mere elevaktivitet og lærerens rolle skulle i højere grad være vejleder og rådgiver. Desuden skulle der eksperimenteres med at opbryde de traditionelle klasseenheder og timeplaner og eleverne skulle udvikle og træne deres evner for tolerance, samarbejde og ligeberettigelse mellem køn, nationer og folkegrupper. Nye fag som psykologi og filosofi skulle etableres. Arbejdsgruppen formulerede ønsket om de to forsøgsgymnasier den 15 dec 1970, men blev mødt med forskellige typer af kritik, som fx at andre ungdomsuddannelser som lærlinge også kunne bruge reformer og de medfølgende investeringer (Socialdemokratiet), og at dette planlagte forsøgsgymnasium ikke ville kunne lede gymnasiet ud over dets traditionelle rolle som borgerlig klasseskole og at forsøgsgymnasiet ikke skulle bestå af elever, der selv valgte gymnasiet som en naturlig følge af deres klassebaggrund, men af gymnasiets naturlige opland. Demokratiforsøgsgymnasiet blev placeret i Avedøre, som åbnede i 1973 og forsøget kørte frem til 1979/80. Det pædagogiske forsøgsgymnasium i Herlev åbnede i 1976 og der blev eksperimenteret med projektarbejde og alternative strukturer angående faglige niveau-opdelinger indtil 1986. Men Det Fri gymnasium var kommet i gang med at arbejde både med alternative undervisningsformer og andre pædagogiske tiltag og fungerede som en demokratisk skole allerede i 1970, i første omgang i lånte lokaler på Kunstakademiet og senere i lokaler i Gladsaxe, og blev således skolen der virkeliggjorde ideerne fra 1968 i én og samme skole.