Map Graph

Aggerkanalen

tidligere forbindelse mellem Limfjorden og Vesterhavet

Aggerkanalen var et indløb til Limfjorden fra Vesterhavet, der opstod ved stormfloden den 3. februar 1825. Den fra begyndelsen smalle åbning udvidedes efterhånden og tiltog både i bredde og dybde, så at den snart blev sejlbar, og 1834 passeredes kanalen af det første skib, 1849 havde den nået en bredde af ca. 440 m og var indtil 2,5 m dyb. Sejladsen igennem den var især livlig i 1850’erne, ja der var endog på den tid en direkte dampskibsforbindelse med England gennem Aggerkanalen. Højdepunktet nåede sejladsen 1855, da kanalen passeredes af 1805 skibe, og den havde en dybde af indtil 2,5 m. Men derefter aftog dybden, og sejladsen svandt ind, indtil den midt i 1860’erne helt ophørte, da en ny stormflod 1863 atter gennembrød tangen og dannede Thyborøn Kanal syd for Agger. Fra det øjeblik tilsandede den sidste mere og mere, og fra 1877 var løbet helt forsvundet.

Read article
Fil:Agger_Tange_ca_1900.jpg