bogstav

Substantiv

bogstav intetkøn (og fælleskøn)

1. et skrifttegn der er udtryk for en sproglyd

Beslægtede ord og fraser

• bogstavelig, bogstavere, efter bogstaven, lovens bogstav, tale med store bogstaver

Beslægtede ord og fraser

• bindebogstav
• fugebogstav
• konsonant
• vokal

Oversættelser

Engelsk: letter (en) Fransk: lettre (fr) hunkøn, caractère (fr) hankøn Færøsk: bókstavur (fo) Islandsk: bókstafur (is), stafur (is) Kurdisk: herf (ku) hunkøn Latin: littera (la)

Nederlandsk: letter (nl), karakter (nl) Norsk: bokstav (no) Polsk: litera (pl) hunkøn Svensk: bokstav (sv) fælleskøn Tysk: Buchstabe (de) Ungarsk: betű (hu)