akkusativ

Se også Akkusativ

Substantiv

akkusativ fælleskøn

1. (grammatik) Kasus, der bruges til at angive i en sætning hvilket ord, som handlingen udføres med, eller som er genstand for handlingen (direkte objekt) - og på nogle sprog i præpositionsforbindelser.

Synonymer

• genstandsfald

Oversættelser

Albansk: kallëzore  (sq) Engelsk: accusative case  (en), accusative  (en) Finsk : akkusatiivi  (fi) Fransk : accusatif  (fr) Færøsk: hvønnfall  (fo) Græsk: αιτιατική  (el) Islandsk: þolfall  (is) intetkøn Italiensk: accusativo  (it)

Nederlandsk: accusatief  (nl) Portugisisk: acusativo  (pt) Spansk: acusativo  (es) Svensk: ackusativ  (sv) Tysk: Akkusativ  (de)