From Wikipedia, the free encyclopedia
Hjemløs, en betegnelse for en borger uden en fast bolig, bopæl. Der skelnes mellem hjemløse og nomadekulturer, hvor en fast bolig ikke er normen. Hjemløshed er mest almindeligt i storbyer og disses forstæder.
Årsagen til hjemløsheden er ofte komplekse problemstillinger af psykisk eller social karakter. Antallet af hjemløse er i sagens natur vanskeligt at opgøre, men der findes forskellige opgørelser såvel i Danmark som internationalt.
På verdensplan er den seneste globale opgørelse foretaget af FN i 2005. Ifølge denne blev det anslået, at antallet af hjemløse var omkring 100 mio., mens omtrent en milliard mennesker havde utilstrækkelige boligforhold.[1][2]
I USA vurderede den amerikanske organisation "National Alliance to End Homelessness" i 2014, at der var 578.000 hjemløse.[3]
På EU-plan vurderede Unicef, at antallet af hjemløse i 1998 var 3 mio.[kilde mangler]
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har hvert andet år siden 2007 kortlagt omfanget af hjemløse i Danmark. Opgørelsen inkluderer både de mennesker, som kommer på forsorgshjemmene samt de funktionelt hjemløse, oftest psykisk syge, som ikke kan klare at leve i deres bolig.
I februar 2015 blev antallet angivet til 6.138 personer. Det var en stigning på 318 personer eller 5 % i forhold til den foregående kortlægning i 2013 og en stigning på 23 % siden 2009.[4]
I 2017 er der 6.635 hjemløse i Danmark, hvoraf syv procent, omkring 465 personer, stammer fra Grønland.[5] Hjemløse er omfattet af serviceloven § 110.[6] I 2023 trådte en ny dansk lov om hjemløse i kraft.[7][8][9]
I Danmark er der flere uafhængige organisationer, der hjælper hjemløse, blandt andet Projekt Udenfor og Kirkens Korshær, hvor sidstnævnte driver herberger og varmestuer.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.